Personlige Solceller

Artikel fra solavisen 2011

“Jeg valgte at installere solceller for at sikre min kone og mig, når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet. På den måde er vi ikke så sårbare overfor de stadigt stigende energipriser” Fortæller erhvervsmand Bjarne Juul Andersen

Vi er på besøg hos erhvervsmand Bjarne Juul Andersen i den lille by Albæk lidt uden for Randers. Her har Bjarne Juul Andersen bygget nyt hus på 285 m², hvor energioptimering hele tiden har været i fokus. Selvom vejrudsigten havde lovet solskin og forår, er det i dag overskyet med vindstød af stormstyrke og rigtigt råkoldt. Ikke en klassisk solcelledag.

Byggeri med innovation
“Egentligt ville vi gerne have bygget et passivhus”, fortæller Bjarne og fortsætter, “men vi var simpelthen meget usikre på, hvordan vi skulle forholde os til certificeringer og specielle krav.” Derfor har Bjarne valgt ikke at fokusere så meget på strenge passivhuskrav, men derimod valgt at udleve egne tanker og ideer vedrørende energieffektivt byggeri. Dette har blandt andet givet sig udtryk i, at der er valgt flamingo som konstruktionselementer – et ret usædvanligt valg. Bjarne fortæller, at flamingoklodserne, der bliver leveret af Isobyg, fungerer som Legoklodser, der efter sammensætningen fyldes op med beton. Det har givet en murkonstruktion, der er fri for kuldebroer og som automatisk opnår en meget høj tæthed.

Samtidigt kom han i kontakt med Gaia Solar, der på det tidspunkt havde fået tilskudsmidler til at arbejde med bygningsintegrerede solcelleanlæg. De spurgte om det ikke var noget Bjarne havde lyst til at være med til, hvilket han havde. Det krævede dog en gentænkning af carporten, der ellers var bygget med samme taghældnnig som  huset, nemlig 3 grader hældende mod nord. Nu fik den en svag otte graders hældning mod syd, hvilket ikke er helt optimalt, men Bjarne havde ikke lyst til at gå på kompromis med hans vision for det nye hus. Samtidigt udgør solcellerne også tagets overflade og vandførende lag, hvilket har gjort at Bjarne selv har udviklet et unikt monteringssystem, hvor solpanelerne er limet på underkonstruktionen. De rammeløse paneler limes fast på nogle specielle skinner, der former en omvendt “hat-profil” under fugen mellem cellerne. Denne profil fører også vand væk, hvis der skulle opstå utæthed i fugerne.

Specielle krav fra lokalplanen
“Jeg kunne godt have facademonteret solcellerne – det ville nok have givet den samme energi, som det næsten flade tag” siger Bjarne. Han fortæller, at den fantastiske fjordudsigt kommer med indbyggede restriktioner. Der må ikke være blanke flader ud til fjorden, hvilket umuliggjorde at disse solceller kunne sættes på facaden. Sådanne ting må du sikre dig, at der er styr på, inden du køber anlægget, formaner Bjarne fremtidige solcelleejere.

Kravet om fraværet af blanke overflader har dog ikke afholdt Bjarne Juul Andersen fra at installere meget store trelagsvinduer fra Protec. Alene valget fra almindelige lavernergi vinduer til de nu installerede har flyttet energiregnskabet positivt med 30 %.

Bjarne har i det hele taget  haft fremtidssikring for øje, da huset blev bygget. Der er måske sparet lidt de ting, der alligevel jævnligt skiftes ud for så at kunne give fuld opmærksomhed på de ting, der har med bygningens driftsøkonomi at gøre. Det betyder at isoleringen, byggematerialerne, vinduerne og solcellerne er valgt ud fra en betragtning om, at de også skal kunne holde om 20 år.

Kombi-energianlæg
Bjarnes solceller dækker stort set hele tagfladen på carporten men med meget lav synlighed. Energiforsyningen stopper ikke her. Da han byggede huset, nedlagde han også gulvvarme i hele ejendommen. Han var ikke sikker på, hvor nødvendigt det ville blive, men som han siger, så ville han være sikker på, at de ikke kom til at spille ishockey på gulvet om vinteren.

Samtidigt har han også nedlagt 200 meter jordvarme i haven, der skal kombineres med en solfanger med et effektivt areal på 24 m2 og et faktisk areal på 6 m2. Solfangeren skal om sommeren blandt andet bruges til at varme jorden op, således at varmepumpen generelt får en højere temperatur ved jordvarmerørene. Dette vil ifølge Bjarne reducere energiforbruget betydelig og dermed også omkostningerne ved at bo i huset. Bjarne forventer, at når solfangeren er installeret, kommer han ned på en årlig udgift på el til varme, varmt brugsvand og belysning på ca. 6.000 kroner. Og det er endda i et hjem med flere fladskærme, halogonspots i loftet og meget mere, der egentlig er på listen over ting, du skal lade være med, hvis du vil spare på energien.
Samlet set, op mod ønsket om passivhus standard, er blevet et aktiv hus, hvor der produceres mere energi end der forbruges til opvarmning, altså lavere driftsomkostninger end et passivhus uden solceller

Gode råd fra  én der har prøvet det selv
“Lad være med at blive hængt op i beregninger om simpel tilbagebetalingstid” er Bjarnes bedste råd, til dig der går og tænker på at anskaffe sig et solcelleanlæg. “Det er meget vigtigere, at du ser på, hvordan solcellerne kan være med til at sænke dine driftsomkostninger og forøge husets gensalgsværdi.” Hvis du regner i simpel tilbagebetalingstid får du ikke det fulde billede af en solcelleinvestering. Solcellerne handler i høj grad om energieffektivisering af boligen og om indlæring af nye energivaner hos beboerne. han siger selv, at han er blevet langt mere bevidst om brugen af el i boligen, efter at solcellerne er kommet op. Bjarne afslutter med at sige, at “energisikring af boligen, lavere driftsomkostninger og ændrede vaner er mange penge værd i den sidste ende.”

Lukket for kommentarer