Mere sol til danskerne i 2011

Man kan allerede nu planlægge at se lidt mere til solen end vi normalt gør på denne her årstid. Danmark fejrer for første gang nogensinde European Solar Days fra d. 12-14. maj 2011 med deltagelse af bl.a. klima- og energiminister Lykke Friis. Solenergidagene bliver fejret samtidigt i 17 europæiske lande og der er planlagt 7000 events, hvor der forventes 500.000 deltagere. For første gang får danskerne også mulighed få at være med i en stribe af events, hvor der er adgang til at se på solenergi rundt om i landet.

Solardays bliver skudt i gang med en stor temakonference d. 12. maj 2011, der åbnes af klima- og energiminister Lykke Friis og holdes i samarbejde med Solar City Copenhagen. Temakonferencen har fokus på solenergi og arkitektur samt, at solenergi hele tiden bliver mere og mere tilgængeligt også prismæssigt.

Solen er uden sammenligning den største energiressource vi har adgang til. Vi kan bruge solens stråler til at lave el og varme via solceller og solfangere. Solenergi er helt lokal ren energi, der ikke larmer. Vi kan producere mere varme og el fra solens stråler i Danmark end i Paris. Det mener solenergibranchen, at der er grund til at fejre ved at få kampagnen European Solar Days til Danmark d. 12-14. maj 2011.

Det betyder, at alle får mulighed for at se et solenergianlæg, når kommuner rundt om i landet åbner op for besøg. Man kan besøge solenergianlæg, der er på størrelse med fodboldbaner. Men også mindre anlæg, der f. eks. sørger for varme i den lokale svømmehal.

Solenergibranchen vil gerne udbrede viden om solenergi også overfor børn og unge. I samarbejde med Energitjenesten og Skolernes EnergiForum vil skolerne få mulighed for at sætte solen på skemaet d. 12 og 13. maj 2011. Eleverne vil få mulighed for at skabe både varme og el med solenergi samt bygge biler, der kører på solenergi.

Sæt derfor kryds i kalenderen 12-14. maj 2011 og få endnu mere at vide om solenergi i Danmark

For mere information kontakt venligst:

Projektleder Klaus Ellehauge tlf. 86 13 20 16 eller mail klaus.ellehauge@elle-kilde.dk.

Se endvidere kampagnens hjemmeside i Danmark, hvor der løbende vil blive opdateret med events og nye sponsorer af projektet: www.solardays.dk

Hele pressemeddelelsen findes under presse, hvor den kan downloades.

Lukket for kommentarer